Fra i dag er det nu også forbudt at importere produkter til EU, der indeholder de fire ftalater DEHP, DBP, DIBP og BBP. Det skriver det europæiske kemiagentur ECHA på Twitter.

De fire ftalater var i forvejen identificeret som SVHC (Substances of Very High Concern), hvilket betyder, at man skal søge om autorisation for at få lov til at anvende dem. Autorisationsprocessen stiller så høje krav, at det kun er i ganske få anvendelser, man i fremtiden vil møde disse stoffer.

Det er særligt pres fra Danmark, som har ført til at de fire ftalater nu endeligt er på vej ud. Indenfor medicinsk udstyr har der hidtil gjaldt særlige regler, som tillod anvendelsen af ftalaterne. I fremtiden skal man dog dels gennemgå en autorisationsprocess i REACH, dels retfærdiggøre brugen som del af den nye forordning for medicinsk udstyr. Forordningen skulle være trådt i kraft i maj, men dette blev pga. corona udskudt til maj 2021.

Industrien i Europa har i mange år målrettet arbejdet på at udfase de farlige ftalater. Det har kunnet lade sig gøre fordi den kemiske industri har udviklet sikre alternativer, gennem en innovationsproces, der har kostet omkring 50 milliarder kroner.

De nye blødgørere er absolut lige så teknisk gode som de nu forbudte ftalater. Det er således muligt for samfundet at fortsætte med at udnytte de bløde PVC-produkters unikke egenskaber, såsom holdbarhed og vejrbestandighed, og samtidig undgå uønskede stoffer.

Blød PVC bruges bl.a. til telte, tagbelægninger, presseninger, membraner til svømmehaller, gulve, kabler, reklamebannere, arkitektur, stadions, sportsudstyr, medicinsk udstyr, kunst og design.

Læs mere om blødgørere i PVC.