Dette debatindlæg af Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet, og Tobias Johnsen, konsulent hos VinylPlus®, har været bragt i Jyllands-Posten d. 13. november 2020.

På trods af embedsmændenes grundige og overbevisende arbejde har den nye regering nu bedt selvsamme embedsmænd om at finde argumenter for, at afgifterne skal genindføres.

Fredag den 13. november førstebehandler Folketinget genindførelsen af afgifterne på det meget anvendte plastmateriale blød PVC. Blød PVC anvendes til alt lige fra vinylgulve på hospitaler til de telte, der i øjeblikket kan ses over det ganske land ved corona-testcentrene. Afgifterne skal ifølge regeringen være med til at finansiere den grønne omstilling og fremme substitutionen af et materiale, man ikke bryder sig om. Lovforslaget er dog et klokkeklart eksempel på, hvor absurd dansk afgiftslovgivning kan være. Ja, nærmeste sammenligning er molbohistorierne.

LÆS OGSÅ: Blød PVC skal genanvendes – ikke afgiftsbelægges

Forløbet er som følger: Den forrige regering ønskede at rydde op i erhvervsafgiftsjunglen og nedsatte et saneringsudvalg, der bl.a. konkluderede, at PVC-afgifterne ikke har nogen nævneværdig effekt. Det gælder både, hvad angår miljø, sundhed og provenu. PVC-afgifterne blev derfor droppet.

På trods af embedsmændenes grundige og overbevisende arbejde har den nye regering nu bedt selvsamme embedsmænd om at finde argumenter for, at afgifterne skal genindføres. Det er mildt sagt ikke lykkedes særlig godt.

LÆS OGSÅ: Fire ftalater nu forbudt i EU

Som led i forarbejdet til den genfremsatte afgiftslov blev Miljøstyrelsen sat til at finde argumenter for afgifternes genindførelse. Et af fokusområderne var vinylgulve. Her er det, at kæden hopper af. I rapporten står der, at vinylgulve, der bl.a. bruges på hospitaler, i skoler og andre offentlige bygninger, ikke lader sig erstatte. Alligevel anbefales det i rapporten, at de skal afgiftsbelægges, så disse uerstattelige gulve kan blive substitueret.

Mere absurd bliver det, når man ser på, hvem der køber gulvene. Det er nemlig i høj grad det offentlige. Man lægger altså afgifter på vinylgulve for at fremme udskiftningen til andre gulvtyper, som ikke kan leve op til de tekniske krav, der stilles.

De tidligere afgifter viste sig desuden særdeles besværlige at håndtere for virksomhederne. For gulvbranchen betød det, at afgifterne skulle håndteres hele vejen gennem branchens handelssystem – og skulle en vare retur, måtte processen gå baglæns. Afgifterne skaber således kaskader af pseuodarbejde for et varigt provenu, der forventes at blive beskedne 5 mio. kr. Det svarer til en halv snes Teslaer, hvilket ikke kan siges at bidrage synderligt til den grønne omstilling.

Dertil kommer, at afgifterne primært pålægges, fordi man ønsker at begrænse forbruget af farlige ftalater, men EU har allerede forbudt disse stoffer, og det er mange, mange år siden, de har været anvendt i vinylgulve.

Og så behandles forslaget ovenikøbet en fredag den 13. – det er fanme uhyggeligt, du!