Dette debatindlæg af Ole Grøndahl Hansen, direktør, PVC Informationsrådet, og Tobias Johnsen, konsulent, VinylPlus, har været bragt i Politiken d. 10. november.

Flere medier har skrevet om kemi i plastprodukter, men virkeligheden er heldigvis knap så dyster, som medierne gør den til.

Både Danmarks Radio og Politiken tegner i disse dage et meget dystert billede af plastens betydning for vores sundhed. I tre danskproducerede dokumentarudsendelser ‘Hvorfor plastik?’ og i Politikens kronik søndag opremses en lang række sygdomme, som sættes i forbindelse med vores daglige omgang med den kemi, der findes i plastprodukter. Det er særligt de østrogenlignende stoffer som ftalater, der er i fokus. For lægmand må indholdet i både kroniken og i DR-udsendelserne virke næsten mere skræmmende end den halloween-horror, vi har været udsat for de sidste par dage.

Når man ser udsendelserne, får man nemt det indtryk, at der overhovedet ikke er sket noget siden specielt danske forskere i 90’erne begyndte at afdække de sundhedsskadelige effekter af østrogenlignende stoffer. Det er absolut ikke det billede, vi ser.

Da der er tale om danskproducerede dokumentarprogrammer, mener vi nemlig, at man skylder at fortælle den forudsætningsløse men interesserede seer og læser, at der faktisk er en positiv udvikling i gang væk fra disse stoffer. Tager vi ftalater, som er et af de kemikalier, der nævnes adskillige gange i dokumentaren, så har Danmark haft førertrøjen på, når det gælder afdækningen af disse stoffers farlighed.

Med Miljøstyrelsens hjælp blev de danske forskeres resultater omsat til politisk pres i EU, der nu har resulteret i en fælleseuropæisk regulering af ftalaterne. Underlagt det løbende pres, initieret af Danmark, har den europæiske kemiske industri investeret over 40 milliarder kr. i at udvikle sikre alternativer til de farlige ftalater. Følgeligt er de farlige ftalater så godt som udfaset i Europa.

Hermed ikke sagt, at man ikke kan støde på produkter, der indeholder sundhedsskadelige stoffer. Selvom det ikke længere er tilladt at importere produkter med de farlige ftalater, kan et sådant forbud nemlig være svært at håndhæve. Tænk blot på de omkring 50.000 pakker fra Kina, der lander i Københavns Lufthavn hver dag. 

I bestræbelserne på at udbrede den positive europæiske udvikling på ftalatområdet til resten af verden, har Miljøstyrelsen, PVC Informationsrådet og den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus indgået et partnerskab. Partnerskabet vil i første omgang gå i dialog med den kinesiske plastindustri om de østrogenlignende stoffer og de sikre alternativer, som den europæiske industri har udviklet.

Det ville have pyntet på dokumentarprogrammerne hvis tilrettelæggerne, i stedet for udelukkende at skræmme seeren, også havde valgt at fortælle om det arbejde, både myndigheder og industri udøver for at få fjernet de farlige stoffer fra plastprodukterne.