PVC Informationsrådet offentliggør ny rapport om blød PVC, også kendt som vinyl. Rapporten bærer titlen ”Cirkulære visioner for blød PVC” og den er udarbejdet af Rambøll for PVC Informationsrådet. Den har Marianne Bigum og Louise Åstrøm-Andersen som hovedforfattere.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten udgiver PVC Informationsrådet et 75-sider langt hæfte, der beskriver alle relevante aspekter ved den bløde PVC. Centralt i hæftet står beskrivelsen af en række af de velkendte og samfundsnyttige bløde PVC-produkter, vi omgiver os med i hverdagen. Med støtte i Rambøll-rapportens konklusioner beskrives det i hæftet, hvorfor netop blød PVC er det rigtige materialevalg til disse produkter.

Her på siden vil du finde både et link til Rambøll-rapporten og til hæftet. Herudover finder du nogle sider, der illustrativt fortæller, hvor de bløde PVC-produkter typisk findes. Lige fra i byggeriet til i kunsten. Hæftet indeholder også en kritik af den danske PVC-politik, som vi opfordrer Folketinget til at give et eftersyn.

Hvor bruges blød PVC?



Se alle eksempler i ny bog


Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Cirkulære visioner for blød PVC

For blandt andet at få undersøgt potentialerne for at indsamle og genanvende blød PVC i Danmark har PVC Informationsrådet bestilt et studie hos Rambøll. Det er den europæiske PVC-industris miljøprogram, VinylPlus, som har finansieret studiet, der har titlen "Cirkulære visioner for blød PVC."
Studiet er offentliggjort i 2021 og har Marianne Bigum og Louise Åstrøm-Andersen som hovedforfattere. Analysearbejdet har været koncentreret om gulvbelægninger, folier, presenninger, reklamebannere og lignende indenfor kultur, klimahåndteringsudstyr, hoppeborge, sportsudstyr og medicinsk udstyr.

Hvad siger Rambøll?

"Markedsanalysen viser overordnet, at den bløde PVC i de undersøgte produkter ikke er et materiale, der findes umiddelbare alternativer og substitutionsmuligheder for. Markedsanalysen viser, at producenterne grundet efterspørgsel og det offentlige syn på blød PVC som uønsket, i vid udstrækning igennem årene har efterspurgt og undersøgt alternativer til den bløde PVC, men at der ikke findes materialer eller produkter, som kan leve op til den tekniske funktionalitet, som den bløde PVC har, og at den funktionalitet som produkterne af blød PVC leverer, ikke kan leveres af andre materialer."
"Markedsanalysen viser, at den bløde PVC bruges i produkter med krav til meget specifikke tekniske specifikationer, som kun blød PVC kan levere, og også at de væsentligste vigtigste egenskaber ved blød PVC er, at materialet er slidstærkt, har en lang levetid, og er et blødt, tykt og fleksibelt materiale som har svært ved at gå i stykker."

"Markedsanalysen viser, at branchen grundet den bløde PVC’s ry i offentligheden har udvist proaktiv interesse i at finde alternativer, men at der ikke findes disse alternativer indenfor disse syv produktgrupper på en sådan måde, at produktet kan have den nødvendige funktionalitet og kvalitet."
"Markedsanalysen viser også, at branchen har et ønske om fortsat at kunne levere produkter af høj kvalitet, og at de er ærgerlige over det dårlige ry, som den bløde PVC har i offentligheden, og at branchen er meget interesserede i cirkulære løsninger for deres produkter, hvor disse kan tages tilbage eller indsamles med det formål at blive genanvendt og behandlet affaldsmæssigt forsvarligt."

Vejen frem ifølge Rambøll

bloed pvc

MÆRKNING

Forhandlere og producenter af bløde PVC-produkter indfører en mærkningsordning, således at det i fremtiden bliver nemt at identificere, hvilke bløde PVC-produkter, som uden problemer kan genanvendes. En løftestang til denne forpligtelse kan være afgiftsfritagelse på produkter med mærkning.
bloed pvc

SELEKTIV NEDRIVNING

Da der i dag er stort fokus på, hvilke materialer der indgår i et byggeri, vil det i fremtiden være meget nemt at identificere, hvilke stoffer der er i de enkelte byggeprodukter. På denne måde vil identifikationen af affaldet ske ved kilden. Der arbejdes aktuelt meget for at få etableret certificerede materialepas, som skal sikre det datasæt, som vil afspejle hvilke dele af et byggeri, der kan indgå i en cirkulær økonomi.
bloed pvc

UDVIKLING AF IDENTIFIKATIONSTEKNOLOGIER

Allerede i dag stilles der krav om, at det bløde PVC-affald skal behandles særskilt, således at affaldet deponeres. Denne særordning vil lette det fremtidige identifikationsarbejde. Tilbage står at adskille det gamle fra det nye affald. Her vil udviklingen af scannere til detektion af uønskede historiske tilsætningsstoffer være afgørende.
kemi

Historiske tilsætningsstoffer er en udfordring ifølge Rambøll

"Hovedproblemet ved etablering af et cirkulært system for blød PVC er, at man ikke visuelt eller teknisk på nuværende tidspunkt kan skelne mellem de gamle og de nye PVC-produkter og sikre, at uønskede tilsætningsstoffer holdes ude af cirklen. Som nævnt tidligere indeholder de produkter af blød PVC, som i dag produceres eller forhandles af danske virksomheder, ikke stoffer som med dagens viden er problematiske. Disse produkter kan uden problemer indgå i et cirkulært kredsløb”

Kritik af den danske PVC-politik

TID TIL ET PARADIGMESKIFT

Rambøll-rapportens konklusioner udfordrer den danske PVC-politik

Rambøll-rapportens konklusioner står på mange måder i modstrid med det vidensgrundlag og de holdninger, som den officielle danske holdning til blød PVC bygger på. For gennem tre årtier har den danske holdning til PVC været, at blød PVC er meget vanskeligt at genanvende, at det indeholder miljøfremmede stoffer, og at PVC-affaldet skaber store problemer, når det forbrændes.
At PVC skulle indeholde uønskede tilsætningsstoffer, er et argument, som ikke længere er gyldigt. Grundet regulering og innovation er det inden for en kort årrække lykkedes PVC-producenterne at substituere uønskede ftalater og tungmetaller med sikre alternativer. Vi anerkender udfordringerne med det gamle affald, som kan indeholde uønskede stoffer, men de produkter, der bliver produceret i dag, kan ganske uproblematisk indgå i et cirkulært kredsløb, hvilket også dokumenteres i Rambøll-rapporten.

Modsigelser og paradokser i den danske PVC-politik

For os at se, er der så mange modsigelser og paradokser i PVC-politikken, at den bør genovervejes. Paradokserne omfatter blandt andet, at:
Politikerne vælger at lægge afgifter på blød PVC, selvom Skatteministeriet har konkluderet, at afgiftsinstrumentet ikke virker inden for området.
Politikerne vælger at afgiftsbelægge ftalater for at begrænse forbruget, selvom ftalaterne allerede er reguleret med restriktioner i EU.

Politikerne ønsker at substituere PVC, fordi PVC-affaldet giver problemer i affaldsforbrændingen, selvom den cirkulære økonomi generelt udelukker forbrænding.
Politikerne ønsker at substituere blød PVC via adfærdsregulerende afgifter, selvom man har fundet frem til, at der ikke findes brugbare alternativer inden for de fleste anvendelser.
Politikerne ønsker at substituere PVC, selvom man ikke har dokumenteret, at alternativerne er bedre ud fra en livscyklusvurdering

Tid til et paradigmeskift

Som det fremgår, kan vi konkludere, at miljømyndighedernes paradigme er, at PVC skal substitueres og ikke høre hjemme i den cirkulære økonomi – et paradigme myndighederne har været tro overfor i mere end 30 år.

Intet har fået dem til at ændre grundholdning til trods for, at tungmetaller og uønskede ftalater er udfaset, genanvendelse af PVC er øget markant, emissioner fra produktionen er reduceret betragteligt, og at nye og mere miljøvenlige forbrændingsteknologier er udviklet.

Derudover påvirker det heller ikke de danske myndigheder, at både FN og EU-kommissionen anser PVC-industrien som en frontløber for den cirkulære økonomi og rollemodel for andre industrisektorer.

Det gælder normalt for paradigmer, at hvis der ophober sig for mange uregelmæssigheder og paradokser, må paradigmet tages op til revision.

Vi opfordrer derfor til, at politikerne overvejer om deres PVC-paradigme stadigvæk holder – eller om det måske er tid til, at opstille et nyt og tidssvarende paradigme. Et paradigme der tager PVC’ens – af Rambøll påviste – cirkulære potentiale i betragtning.

Bogen om blød PVC er støttet af

  • RIAS logo

Hvem står bag?

PVC LOGO-350

PVC Informationsrådet

PVC Informationsrådet er dansk videnscenter for PVC, et af de mest anvendte plastmaterialer i verden. Rådet finansieres af de danske PVC-forarbejdende virksomheder samt af de europæiske PVC-råvareproducenters organisation ECVM. Rådet er internationalt orienteret og har bl.a. lederskabet i den globale sammenslutning PVCMed Alliance, som er en dialogplatform for PVC i sundhedssektoren, samt sæde i VinylPlus’ kommunikationsudvalg. PVC Informationsrådet har siden oprettelsen i 1995 haft dialog som nøgleord og deltaget i en lang række partnerskaber med statslige styrelser, førende kunstnere, designere og museer, sundhedspersonale, kommuner og andre interessenter.
vinylplus_trademark

VinylPlus – en rollemodel for bæredygtig udvikling

VinylPlus® er den europæiske PVC-industris frivillige program for bæredygtig udvikling. Programmets medlemmer tæller hele PVC-værdikæden og er udviklet gennem dialog med NGO’er, myndigheder og civilsamfundet. VinylPlus opstiller en række mål og deadlines for bæredygtig udvikling af PVC, herunder genanvendelse af 900.000 tons PVC/år i 2025 og udfasning af problematiske tilsætningsstoffer. VinylPlus’ fremskridt auditeres af tredjepart, og fremlægges hvert år i en statusrapport. VinylPlus er medlem af FN’s Green Industry Platform og betragtes som en frontløber for cirkulær økonomi af Europa-Kommissionen og rollemodel for andre industrisektorer af FN.