Fontæne i PVC udført af kunstneren Kristian Dahlgaard
For at synliggøre nogle af de PVC-anvendelser, som de fleste mennesker har glæde af hver dag, men som de til daglig ikke skænker en tanke, bad PVC Informationsrådet kunstneren Kristian Dahlgaard om at udføre et kunstværk til det offentlige rum, der kunne fortælle noget om de PVC-rør, der usynligt ligger skjult under vore fødder.Kristian Dahlgård, der har rod i firsernes vilde bølge, og er en af Danmarks mest spændende og uforudsigelige billedhuggere, valgte at løse opgaven ved at skabe en stor fontæne. PVC-fontænen blev opstillet på Svane Torv i det centrale Horsens i en periode i 2006.